
Nærdødoplevelser under ombygning
'Velkommen til 'NDO Danmark's hjemmeside.
Hjemmesiden har to formål; Ét, at nærdødsoplevere skal kunne finde andre nærdødsoplevere, herunder information om NDO, og To, at fungere som et redskab for foreningens medlemmer (kræver medlemsskab) og den aktiviteter. Tænker du, at du måske har haft en nærdødsoplevelse, så tag kontakt til foreningens formand (email/ mobil), der til en start kan henvise til de månedlige, åbne online-møder (kræver e-mailadresse for at modtage link til møderne)
En afgørende faktor for Foreningens succes er opretholdelse af den tillid og det trygge rum, der skabes samt er mellem medlemmerne. Herunder indbyrdes respekt for hinandens dybe og personlige oplevelser.
Da NDO/NDE ikke er tilstrækkeligt forskningsmæssigt afdækket, eller forstået i sin essens, har ingen autoritet til at udlægge en fælles overordnet universalforståelse af fænomenet. Alle er lige i så henseende.
Til gengæld forefindes der meget empirisk forskning på eftervirkningerne af en NDO. Her støtter Foreningen sig bl.a. til den dataindsamling, som IANDS har stået for igennem snart 50 år, således at vi kan hjælpe hinanden til større indsigt og forståelse på dette felt.
Både grundet forskningen og beretninger fra flere af Foreningens medlemmer, er vi meget opmærksomme på forskellene mellem en børne- og en voksenoplever både i selve det oplevede og hvor opleverene står efter oplevelsen da det er MEGET forskelligt. Kort sagt, og i generaliserende termer, har en voksen et før og efter hvilket et barn ikke har på samme måde – for børn var NDO’en ’bare’ en oplevelse på ligefod med et tandlæge besøg.
Foreningen er neutral, hvad angår religion, filosofi og politisk observans. Dog er det givet, at mange medlemmer, grundet deres oplevelse, mener, at der er ”mere mellem himmel og jord”. Holdninger udtrygt med møderne repræsentere det enkelte medlems private holdning og er ikke udtryk for Foreningens holdning.
Foreningens formål:
En nærdødsoplevelse (NDO/ NDE på engelsk) foregår i en dimension forskellig fra det jordisk kendte og er derfor, for de fleste oplevere, svær at forholde sig til, forklare for sig selv og for andre samt at integrere i hverdagen. NDO’en kan både være positiv og negativ samt illustrere både det lyse og mørke i tilværelsen – intet er mere korrekt end andet. Dog kan NDE-C skalaen (link) avendes til at hjælpe med at bedømme om din oplevelse kategoriseres som en NDO.
Forenings hovedformål er at være et mødested for nærdødsoplevere hvor vi bekræfter hinanden i det oplevede, spejler os i hinanden, da både selve NDO’en og eftervirkningerne samler os, og nyder, at de spørgsmål og opfattelser, nærdødsoplevelsen har medført, bliver mødt med forståelse og genkendelse.
Foreningen skal således, for manges vedkommende, betragtes som en kortvarig hjælp til at få oplevelsen bekræftet således, at opleveren komme videre i livet med en NDO i bagagen.
Andre oplevere vil gerne fortsætte ved foreningens møder for at nyde den energi, sparring og reflektion, der oftest opstår blandt os.